TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

VM-vinder flyttes

af | Nyheder

Twister Bi, der i fjor vandt VM-løbet, The International Trot skifter træner skriver svenske sulkysport.

Twister Bi

Det har ikke været den samme dans på roser for Twister Bi i år som det var i fjor, hvor den italienske Varenne-søn nærmest gik fra triumf til triumf.

I fire starter i 2018 er det bedst blevet til en andenplads, og den kom i sæsondebuten, hvor Twister Bi efter galop blev nummer to i 1.109.5a/1609 m på Gävle efter den sikre vinder Heavy Sound, der sejrede i 1.09.5.

I Oslo Grand Prix løb Twister Bi ud i galop straks fra start, mens den i næste start skuffede som storfavorit til 12:10 på hjemmebanen, Halmstad. Her blev den nummer tre i et løb, der vandtes Monark Newmen foran Harry Haythrow.

I søndags startede Twister Bi i Ulf Thoresens Grand International på Jarlsberg, og her galoperede den igen og sluttede på en femteplads.

Mandag blev træneren Jerry Riordan ringet op af den italienske ejer, Pasquale Ciccarelli, der opsagde hesten fra hans træning.

Ny træner for Twister Bi bliver med stor sandsynlighed Timo Nurmos

Twister Bi vandt i fjor 9.9 mio SEK og har i alt tjent 11,7 mio SEK. I år er det – trods galopperne –  blevet til 313.395 SEK i indkørte præmier

Kilde sulkysport.se