TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

VM: Tripolini VP på Yonkers

af | Nyheder

Fredag middag ankom Tripolini VP til VM-banen, Yonkers Raceway i New York. Nu bliver det alvor.

Det søde liv på landet er slut for den danske VM-deltager, Tripolini VP.

Fredag morgen, klokken otte lokal tid blev Tripolini Vp og hans staldpige, Line afhentet af en transport på Majestic Farm i Saratoga for at blive kørt ind til Yonkers Raceway.

Efter en køretur ned gennem den smukke del af staten New York ankom Tripolini VP og Line til Yonkers Raceway over middag.

Tripolini VP i boksen på Yonkers. Foto Yonkers

Her blev Tripolini Vp installeret i en boks i en bygning sammen med de øvrige VM-deltagere, og lidt senere blev han taget ud af boksen for at blive gjort klar til nogle lette træningsrunder på væddeløbsbanen.

Yonkers Raceway er blot 800 meter i omkreds – altså som den gamle Skive-bane var.

VM-løbet i aften køres over 2011 meter – det er 1 ¼ mile og det betyder, at hestene starter på modsatte langside af publikumspladserne.

Tripolini VP tager fortsat opholdet i USA med ophøjet ro og ser ud til at befinde sig særdeles godt.

Under den lette træning blev der fotograferet med en drone hængende over Tripolini, men som du kan se på nedenstående video, var det ikke noget, der anfægtede den danske VM-deltager.

Se video – klik her

VM-løbet The International Trot køres i aften klokken 22.00, dansk tid og kan følges direkte på Racing Live. Hos DanToto er det muligt at spille til alle løbene på Yonkers, der starter klokken 19.00, dansk tid.

Senere i dag bringer vi programsider og tips til løbsdagen,