Efter en pause på 20 år genopstår travsportens uofficielle VM-løb, The International Trot i aften. 10 toptravere mødes over 2400 meter auto på Yonkers Raceway i New York. Den samlede præmiesum er på 1 million dollars.
Det er et meget stærkt felt, det er lykkedes for arrangørerne at samle til The International Trot, der efter en pause på 20 år genopstår i aften.
1 million dollars i præmiesum har samlet et meget stærkt felt, som dog har en klar overvægt af svenske heste og kuske.
Europas førende travnation, Frankrig er kun repræsenteret ved Timoko, og det skyldes, at terminen den 11. oktober ligger lige før Vintermeetinget, hvorfor flere af de franske topheste er i færd med at få finslebet formen – eller også så ønsker man ikke at tage den chance som en rejse over Atlanten er for en hest, med fare for at pådrage sig en sygdom og derved ikke kunne komme til start i Vintermeetinget.
The International Trot blev første gang kørt i 1959 på Roosevelt Raceway.
Roosevelt Raceway var på den tid USA’s største og mest moderne travbane, og det gennemsnitslige besøgstal på en løbsaften var på mellem 25.000 – 30.000 tilskuere!!
Roosevelt Raceway tabte imidlertid sin fascination – The Meadowlands, der åbnede i 1976, var en hård konkurrent og i 1988 lukkede Roosevelt.
Forinden havde danskfødte Habib med Ulf Thoresen i sulkyen vundet The International Trot i 1986, og det er til dato den eneste danske sejr i løbet.
Da Roosevelt lukkede overtog New Yorks anden 800-meter bane Yonkers løbet, og afviklede det syv gange – sidste gang i 1995, hvor His Majesty med Stefan Melander vandt.
Yonkers Raceway var tæt på at lukke på det tidspunkt, men Rooney-familien, der ejer banen, holdt ud i håbet om at få en tilladelse til at drive casino.
Den fik de, og i dag er Yonkers Raceway finansieret af casino-penge, der gør at væddeløbspræmierne i ordinære løb nu er de højeste i USA.
10 heste kommer til start i The International Trot – otte i første række bag startvognen.
Banens tipsekspert, der udarbejder ”The Morning Line” odds, der afspejler chancevurderingen har den canadiske hoppe Bee a Magician med Brian Sears som storfavorit til 3-1, mens Creatine, som Johnny Takter skal køre, er næstfavorit til 4-1.
Creatine vil utvivlsomt tage spids fra spor 1 og udefra kommer Mosaique Face og vil udfordre den.
Men Takter slipper næppe – heller ikke selv om der er open stretch på Yonkers,
Mit tip til løbet bliver: 10 Oasis Bi – 2 Papagayo E – 5 Bee a Magician – Outs.: 1 Creatine.
DanToto har spil til samtlige løb på Yonkers Raceway med start klokken 20.000. VM-løbet afvikles som 3. løb . start klokken 21.00.
Startlisten ser således ud med angivelse af hest, kusk, træner, morning line og land.
1 Creatine, Johnny Takter, Jimmy Takter, 4-1 – USA
2 Papagayo E, Ulf Ohlsson, Jan Waaler, 5-1 – Norge
3 Rod Stewart, Enrico Bellei, Jerry Riordan, 12-1- Italien
4 Timoko, Bjorn Goop, Richard Westerink, 6-1 – Frankrig
5 Bee A Magician, Brian Sears, R Nifty Norman, 3-1 – Canada
6 On Track Piraten, Erik Adielsson, Hans Stromberg, 10-1 – Sverige
7 Natural Herbie, Verlin Yoder, Verlin Yoder, 8-1 – USA
8 Mosaique Face, Adrian Kolgjini, Adrian Kolgjini, 6-1 – Sverige
9 BBS Sugarlight, Johan Untersteiner, Fredrik Solberg, 6-1 – Norge
10 Oasis Bi, Orjan Kihlstrom, Stefan Pettersson, 8-1 – Sverige
Programsider til Yonkers – klik her