TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

VM-rapport- Nedtællingen er startet

af | Nyheder

I aften, dansk tid går starten til millionløbet, The International Trot – Rie Raun fortæller her om de sidste forberedelser med den danske deltager, Tycoon Conway Hall.

Rie Raun melder Tycoon Conway Hall klar til VM-løbet i aften

Fredag blev de sidste forberedelser gjort,

Kl 10.30 var der afgang fra stalden og op til banen, hvor den daglige træning/motionstur fandt sted. Jeg joggede Tycoon stille og roligt, og han virker frisk og klar til opgaven lørdag.

Til middag kom dyrlægen og skulle tage blod- og hårprøver på alle hestene.

Senere kom smeden, som Kasper Foget havde aftalt skulle sætte ny sko på Tycoon.

Banen er vældig hård og samtidig løs i overfladen, så Tycoon kommer til at gå med sko i løbet, hvilket han også har gjort tidligere uden problemer.

Så nu venter vi bare på at det bliver “racingtime” – og håber på et godt løb, slutter Rie Raun.

Den officielle start til The International Trot – VM- løbet er nu korrigeret bl.a. hos Derby 25 til klokken 21.03, dansk tid.