Flemming Jensen-trænede Tycoon Conway Hall blev tirsdag genforenet med sin faste oppasser Rie Raun, da den kom ud af den lovpligtige karantæne.
Rie Raun fortæller:
Tycoon ser ud til at have taget rejsen fint – humøret er i hvert fald intakt.
Efter ankomsten til Yonkers havde vi mulighed for at køre en tur med hestene, hvilket vi alle benyttede os af.
Det skulle foregå i samlet flok og med et utal af “Security” folk, som ledsagede os.
Det var godt at kunne få rørt hestene lidt efter den lange tur.
Sporlodtrækning foregik også tirsdag og for vores del blev det helt perfekt med spor 1.
Onsdag kommer Kasper (Foget) og kører et arbejde med Tycoon, slutter Rie Raun.