TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vixi-sejr i Finland

af | Nyheder

På Vermo-banen i Finland har danskfødte Laura Vixi vundet sin tredje sejr i år.

Vixi-navnet er vel nok det ældste ”kennel-navn”, der er i dansk travsport.

Oprindeligt var det en københavnsk chokolade-grosserer, der  i slutningen af 1940-erne opdrættede travheste og gav dem efternavnet Vixi efter et chokolademærke, men senere overtog Verner Juel Rasmussen, der drev det store Mariesminde Stutteri uden for Aarhus, Vixi-navnet.

I dag er det Verner Juel Rasmussens datter, Susanne Juel Nielsen, der fører Vixi-navnet videre.

Laura Vixi vinder for tredje gang i år

Susanne Juel Nielsen er således opdrætter af den 4-årige hoppe Laura Vixi (Love You), der onsdag aften vandt sæsonens tredje sejr på Vermo-banen i Helsingfors.

Laura Vixi, der blev kørt af Tuomas Korvenoja, sejrede si 1.13.8a/2100 m og fik 2.000 Euro i førstepræmie.

Laura Vixi har nu startet 16 gange i karrieren og har vundet 6 sejre og tjent 24.811 Euro. Hun har sat rekord 1.12.5a.

Moder til Laura Vixi er den tyskfødte hoppe Wanda, der tidligere har født bl.a. Twilight Vixi (Love You) 1.13.4   vinder af 8 sejre i 54 starter og 34.910 Euro, rekord 1.13.4.