TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vintermeetingets hurtigste løb

af | 30. nov 2023 | Nyheder

Svenske Castor the Great med Jörgen Westholm sørgede for farten undervejs i torsdagens 5+-løb på Vincennes, men kapitulerede i opløbet. Tyske Géricault med Christophe Martens sejrede sikkert i Vintermeetingets hidtil hurtigste løb.

Jörgen Westholm fyrede fra start med Castor the Great – 1.02,7 fra start – 1.09.2/600 m og 1.09.8/1100 meter og med 800 meter tilbage fik den en anden svensker, Karat River med Jioan Untersteiner op udvendigt for sig, mens Bondos favorit, Charmy Charly As med Francois Lagadeuc sad i vinderhullet – og her kom den aldrig fra.

Ind i opløbet meldte først Castor the Great pas – og lidt senere Karat River.

Ude i banen sluttede tyske Géricault (Muscle Hill) stærkt af for Christophe Martens og sejrede sikkert i 1.10.1a/2100 m – det er den hidtil hurtigste vindertid i dette Vintermeeting.

Franske Illusion Jipad (Boccador de Simm) med Eric Raffin blev nummer to i 1.10.3, mens Bondos anden hest i løbet, Canto dei Venti med Gabriele Gelormini på en god nummer tre i 1.10.4.

Karat River var sjette i 1.10.6 og Castor the Great nummer 9 i 1.11.0 – Charmy Charly AS var nummer otte i 1.10.6 og så tom ud på den notering.

Vinderen gav 14 gange pengene og i 5+-spillet var der kun et system, der havde den rigtige kombination. Gevinst 382.471 Euro – eller 2.85 mio. DKK.

Se løbet på dette link – klik her