I går måtte man opgive at gennemføre løbsprogrammet på Mantorp på grund af tåge, og i dag må man opgive at gennemføre løbene på Solvalla i aften – de køres i stedet på Mantorp!
Den milde vinter driller travsporten.
Herhjemme var det umuligt at følge felterne rundt på banen på Jydsk Væddeløbsbane i søndags på grund af tåge, og i aftes var det den svenske bane, Mantorp det gik udover.,
Her lå tågen så tæt over banen, at man efter 3. løb besluttede at afbryde løbsdagen – sigtbarheden for de aktive var så lav, at det ikke var forsvarligt at fortsætte med at køre løb.
Det milde vintervejr betyder i dag, at banen på Solvalla står under vand flere steder og det er derfor ikke muligt at gennemføre programmet i aften.
I stedet får Mantorp nu æren af at lægge bane til løbene, der bl.a. omfatter fire løb i den store løbsserie, Margaretas Tidiga Unghestserie for 3- og 4-åringer – hver afdeling har en førstepræmie på 300.000 SEK.
Programmet til Solvalla-løbene, der altså skal køres på et forhåbentlig tåge-frit Mantorp kan downloades på dette link – klik her
På Solvalla håber man på at have banen klar til onsdagens løb, hvor der bl.a. står V86-løb på programmet.