TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vinderheste solgt til Norge

af | Nyheder

Fem travere er i januar måned blevet eksporteret fra Danmark til Norge – to af dem er vindere i sidste start.

Vinderhestene er Hansi D (From Above US) og Marty Hill (Muscle Hill).

Hansi D, der var ejet af Hovhedegård og trænet af Kaj Jensen, vandt sin debut i november på Nykøbing F Trav for Casper M. Nielsen i 1.20.7 og fik 5.000 kroner for sejren.

Marty Hill var ejet af den norsk/amerikanske agent Thomas Svensen, der havde den i træning hos Flemming Jensen.

Marty Hill og Flemming Jensen vandt den 11. december på Skive Trav i 1.16.0a/2060 m – præmie 10.000 kr.

De tre andre heste, der nu er eksporteret er, Herecomes Gardenia (Great Challenger) 1.14.4 – 46.400 kr., der var hos Knud Mønster, tyske Speedy Way (Sir Karan) 1.15.4 – 75.971 kroner, som Frank Kjelde ejede og trænede samt 2-åringen Kalle May (Great Challenger).

Kilde tgn.no