TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vinder lillesøster også?

af | Nyheder

I fjor vandtes Auktionsløbet pÃ¥ NKI Racing Arena af Angelina – i eftermiddag kan lillesøster Barolo gøre den kunsten efter.

Angelina med Jeppe Juel vandt auktionsløbet i fjor

Angelina med Jeppe Juel vandt auktionsløbet i fjor

10 heste kommer til start i Auktionsløbet, der er forbeholdt 2-årige heste, der var tilmeldt Aalborg-auktionen i fjor.

Løbet har en storfavorit i Barolo (ENS Snapshot), der i fjor blev solgt for 40.000 kroner til træner Peter Jensen på auktionen. Den ejes nu af Kenth Eliason og skal køres af Jeppe Juel.

Familiemæssigt har Barolo noget at leve op til, idet hendes storesøster Angelina vandt Auktionsløbet i fjor i 1.17.5a/2100 m med Jeppe Juel i sulkyen.

Angelina, der trænes af Kaj Jensen, gjorde en start siden, hvor den sluttede uplaceret i Opdrætningsløbet, og i år har den slet ikke været til start.

– Angelina har haft en skade i et bagben, men det er i orden nu, og hun er fuld træning, siger Kaj Jensen til travservice.

Lillesøster Barolo har blot startet en enkelt gang, hvor den blev nummer to på Lunden i Derbyweekenden. Her gik den imponerende efter galop og blev nummer to i fine 1.16.5a/1600 m.

Mens Angelina i fjor fik 72.500 kroner for at vinde er der 65.000 kroner til vinderen i eftermiddag