TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vinder Kolgjini?

af | Nyheder

Lutfi Kolgjini kan i eftermiddag vinde sin anden sejr som kusk og tredje sejr som træner i Svenskt Trav Derby.

Rajesh Face med Lutfi Kolgjini ved en sejr i juli måned. Foto Kanal 75

Der da forrige onsdag blev kørt kvalifikationsløb til Svenskt Trav Derby var den mest overlegne vinder Rajesh Face med Lufi Kolgjini, der løb langt foran konkurrenterne og sejrede i 1.12.8a/2640 m.

Rajesh Jace har virkelig tændt til i år, hvor den har vundet syv ud af ni starter, hvor den i fjor blot vandt to ud af 12 starter!

Det ser ret voldsomt ud, når Rajesh Face kommer travende.

Hesten har en meget stor forgang og virker hidsig, men det ser ud til at Kolgjini kan tøjle den brune hingst, der er søn af Raja Mirchi og den franske hoppe Nippy Girl.

Nippy Girl var en af de bedste hopper i sin årgang i Frankrig og hun tjente 441.300 Euro.

Inden Kolgjini købte hende for 40.000 Euro i 2011, havde Nippy Girl fået to afkom og hun var i 2011 ifol ved Quido du Goutier.

Det kom der Caesar Face ud af, og med rekord 1.15.0 og en indtjening på 32.510 Euro har han været bedst af Nippy Girls franske afkom!

I Kolgjinis eje har Nippy Girl siden Rajesh face fået den franskindregistrerede Exceptional Face (Ready Cash), der endnu er ustartet.

Raja Mirchi (Viking Kronos) har fået et stort gennembrud som avlshingst og har ikke blot Rajesh Face til start i derbyet, men også Cyber Lane

I skrivende stund er Rajesh Face favorit på 56% i V75-spillet fulgt af Global Trustworthy (Muscle Hill) på 12%. Cyber Lane (Raje Michi) på 11% og Policy of Truth (Explosive Matter) på 10%.

11 ud af de 12 startende i Derbyet er tilmeldt premiechancen – heriblandt danskopdrættede Niky Flax, der skal køres af Peter Íngves.

Niky Flax, der er opdrættet af Preben Sørensen og Nils Moreau, er en af tre heste i Derbyet fra Johan Untersteiners stald.

Førstepræmien i derbyet er på 2 millioner, der altså fordobles ved sejr til alle undtagen Sobel Conway, der ikke er anmeldt til Premichancen.

Også de sekundære præmier fordobles til de heste, der er tilmeldt Premiechancen.