TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vincennes flytter storløbsdag for fodbold-VM

af | Nyheder

På søndag køres finalen i fransk travsports Tour de France, Grand National du Trot på Vincennes, men samme dag skal det franske landshold ved VM spille 1/8 finale – og så rykker man løbsdagen.

Grand National du Trot- finaledagen plejer at være en festlig dag, hvor der udover den store finale med 150.000 Euro i samlet præmiesum køres regionsfinaler for 3,4 og 5-åringer doteret med 70.000 – 80.000 Euro ligesom der afvikles et Gruppe II-løb i monté med 120.000 Euro.

Det er en løbsdag, der plejer at tiltrække travinteresserede fra det meste af Frankrig for at følge deres lokale heste i finale-løbene.

På søndag er denne storløbsdag i hård konkurrence med ottendedelsfinalerne i VM, hvor Frakrig skal spille klokken 16.00.

Men Vincennes har vist rettidig omhu, og havde allerede inden onsdagens matcher meldt ud, at man ville flytte søndagens løbsdag frem til klokken 10.50, således programmets ni løb er afviklet inden de franske fodboldspillere går på banen i Qatar.

Og for publikum på Vincennes bliver kampen vist direkte på såvel den store skærm på inderkredsen som på banens monitorer.