TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vil du starte på Bornholm 19. maj?

af | 12. maj 2020 | Nyheder

Så er der sidste frist for tilmelding i dag kl. 8.00!

Regeringen har givet mulighed for at afvikle travløb med professionelle kuske. Derfor planlægger Bornholms Travselskab løb igen tirsdag den 19. maj ca. kl. 15.30 og sidste løb kl. 19.30.

Det sker med lokale og udenøs professionelle kuske.

Løbsudskrivningen ændres i forhold til de allerede offentliggjorte propositioner.

Der udskrives begynderløb, amerikaner/bornholmerløb og en afdeling af Golden League præsenteret af BornFiber, Bornholms Brand og Inhouse.

Der deltager maximum 10 heste i hvert løb. Der vil være lodtrækning om kuske til de heste, der ikke køres af egen træner.

De udenøs kuske skal kun have provision af indkørte præmier.

Endelige propositioner offentliggøres tirsdag og der vil være anmeldelse onsdag den 13. maj kl. 8.30-9.30.

Vi har derfor brug for hurtig tilbagemelding fra alle bornholmske A og B trænere, om de vil starte heste denne dag. Vær opmærksom på, at det kun er professionelle kuske, der må varme op på løbsbanen og at mødetid er senest 1 time før det løb hesten skal deltage i.

Skriv mail til info@bornholmstravbane.dk senest 12. maj kl. 8.00 med svar på følgende:

Hvor mange heste forventer du at melde.

Hvad tid kan du være på banen.

Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvornår vi kan afvikle yderligere løbsdage, men det bliver ikke den 22. maj. Det er frem til 8. juni ikke tilladt for amatører at deltage i løbene i Danmark.