TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Viking Kronos er død

af | Nyheder

I en alder af 28 år er legendariske Viking Kronos død, melder Lutfi Kolgjini på sin Instagram-profil i dag.

Viking Kronos med Lutfi Kolgjini. Arkivfoto

Viking Kronos blev efter en forholdsvis kort, men imponerende løbskarriere, en af Europas mest betydende avlshingste i moderne tid – ja, af nogen karakteriseres Viking Kronos som Europas svar på Valley Victory som skaber af den moderne traverrace.

Viking Kronos er italienskregistreret, men egentlig født i USA, og efter American Winner – Conch.

Lutfi Kolgjini købte Viking Kronos som åring for omregnet 360.000 SEK, og det blev hesten, der så at sige skabte Lutfi Kolgjini som stortræner.

Viking Kronos og Lutfi Kolgjini gik ubesejret gennem 3-årssæsonen og vandt de tre første starter som 3-åring inden han overraskende blev besejret i Premio Etrura på banen i Firenze af Vanita As (Indro Park) med Giancarlo Baldi.

Vikingen kom imidlertid tilbage måneden efter i Milano, hvor den med Lutfi Kolgjini vandt Gran Premio Nazionale i Milano foran Varenne.

Tilbage i Sverige vandt Viking Kronos såvel forsøg som finale til E3 inden turen igen gik til Italien – til Derby Italiano del Trotto, hvor Varenne sejrede og Viking Kronos skuffende blev nummer fire.

Det blev sidste start for Viking Kronos i karrieren.

14 starter – 12 sejre – 6.1 mio. SEK og rekord 1.12.1.

Året efter gik Viking Kronos i avlen og i hans første årgang er han bl.a. far til Thai Tanic 1.09.9 – 9.7 mio. SEK.

Og så væltede det ellers frem med topafkom efter Viking Kronos.

Den allerbedste har været Maharajah 1.10.3 – 24,4 mio. SEK, der efter en stor løbskarriere, er blevet lige så succesrig i avlen og i dag må betegnes som svensk travsports førende avlshingst.

Triton Sund, Raja Mirchi, Joke Face, Going Kronos, Joke face, Yield Boko, Turbo Sund, Mellby Viking osv. er andre sønner, der fører Viking Kronos-blodet videre.

Og som morfar har Viking Kronos også sat sit præg på traveravlen.

Han er således morfar til bl.a. Readly Express, The Bank, Nesta Effe, Attraversiamo, Heavy Sound, Cash Gamble m.fl.

Viking Kronos var en meget dyr hingst at bruge og der findes kun få danske afkom efter ham.

Mega Vang (mor L’Amour November) 1.14.1 – 546.071 kr. og Magna Vang (mor Borgogna AS) 1.13.3 – 492.350 kr. har været de bedste.

Magna Vang er bl.a. moder til aktuelle Halløjsa Vang (SJ’s Caviar) 1.13.3 – 800.722 kr.

Viking Kronos blev i 2018 optaget i Hall of Fame i Sverige og i den anledning blev der produceret en flot video, som du kan se nedenunder