Da Victory Kåsgård med Flemming Jensen galoperede med 1400 meter tilbage i V86-1 troede de fleste at nu var storfavoritten ude af billedet. Men det var den ikke!
Det var noget af en ophentning som Victory Kåsgård (Ens Snapshot) leverede i V86-spillets 1. afdeling på Jägersro onsdag aften.
Med 1400 meter tilbage galoperede Victory Kåsgård i tredje par udvendigt og satte vel 60 meter til i forhold feltet.
Dermed skulle man mene, at den var ude af løbet.
Men nej.
Flemming Jensen kørte efter feltet og fik faktisk rimelig hurtig kontakt – der blev kørt i 1.17-tempo.
-Han lå hårdt på buddet, og jeg var ikke interesseret i at køre fremad på det tidspunkt. Det accepterede han ikke, og så blev det til galop, forklarede Flemming Jensen efter løbet.
Nedad sidste langside sendte Flemming Jensen Victory Kåsgård i angreb og ind i opløbet havde parret kun en enkelt hest foran sig, 56-oddseren Mr Arkansas Rose med Roger Malmqvist – og den var ved at være mør.
Det var derfor ikke den store opgave for Victory Kåsgård at gå forbi Mr Arkansas Rose til sejr i 1.16.4/2660 m – og på andenpladsen blev det også dansk, da Speedy Sus med Axel Jacobsen sluttede fint af og tog denne placering i 1.16.6.
Der var hhv. 70.000 og 35.000 SEK i præmier.
Senere på aftenen blev det til yderligere to danske andenpladser.
Aqua di Vie med Steen Juul sluttede meget stærkt af ude i sporene og var ikke langt efter storfavoritten Swish Lane med Peter Untersteiner i mål. Swish Lane vandt i 1.14.8a/2140 m, mens Aqua de Vie blev nummer to i 1.14.9a – præmie 30.000 SEK.
Aqua de Vie havde ikke den store tiltro hos spillerne, idet den stod til 483:10 og gav 6,82 i Plads.
Også Alex Trøjborg med Christoffer Eriksson fik en andenplads i 1.14.0a/2140 m bag den sikre vinder, Racing Mange med Joakim Løvgren i 1.13.9. Her var Flemming Jensens Evens First Boy med Jrgen Sjunesson nummer tre i 1.14.3, mens Jensen galoperede med Photo Lavec og sluttede sidst.
Alex Trøjborg fik 35.000 SEK i præmie, mens der var 17.500 SEK til Evens First Boy.