Trods spor 12 bag bilen kunne Conrad Lugauer-trænede Victoria Vixi (Archduke Kemp) vinde for jockeyen Markus Waldmüller her til aften på Jägersro.
Det blev så også den eneste danskfødte vinder og vindertiden blev fine 14,8/2140 auto efter et løb noget nede i feltet og angreb i ryg ned ad sidste langside.
Hendes eget angreb blev sat ind 300 meter fra mål, hvor danskfødte Wilma Laser havde overtaget føringen, men hun havde intet modtræk overfor Victoria Vixi, der vandt enkelt før Red Hot Metalimo.
Der var 35.000 SEK til 5-årige hoppe, der er opdrættet af Susanne Juel Nielsen og blev eksporteret til Sverige i 2012.
Moderen Caterina Crown (Sugarcane Hanover) har ialt seks afkom og med sejren er Victoria Vixi den mestvindende.
Se løbet her: Victoria Vixi