Ingen af de dansktrænede heste, der torsdag aften var til start på Åby Travet placerede sig i præmierækken, men til gengæld kunne Victor Rosleff noteres for endnu en sejr – men også for en bøde og udelukkelse!
Det er muligt, at det er sket, men så er det i hvert fald lang tid siden!
Fem dansktrænede heste var torsdag aften til start på Åby Travet, og ingen af dem kom i præmierækken.
Steen Juul var på plads med tre heste – Marc Bæk Nielsen og Kaj Holm med hver en enkelt starthest
De fik alle startpræmien på 500 SEK med hjem som uplacerede!
Men der var alligevel et dansk lyspunkt, og det sørgede Victor Rosleff for, da han vandt med den amerikanske 4-åring Fromming (Muscle Hill), der trænes af Jerry Riordan.
Men der var alligevel skår i glæden for Victor Rosleff.
Igen!
Hans piskeføring i opløbet bag Fromming var ikke korrekt, og Rosleff fik en bøde på 4.500 SEK og blev udelukket i 10 dage.
I forvejen var han udelukket fra den 14. juni til den 23. juni, og nu kom der så 10 dage mere på – frem til den 3. juli!
Det har været en dyr uge for Victor Rosleff der siden i mandags – udover udelukkelserne, der begrænser hans køreture i de nærmeste uger – har fået bøder på 7.500 SEK!!
