I fjor vandt Victor Rosleff 39 sejre – efter tirsdagens løb på Axevalla har han vundet 20 sejre i år.

Succes avler succes – og 23 årige Victor Rosleff kan være på vej mod sit hidtil bedste resultat i svensk trav sport.
Efter en blød start i 2018 med 2 sejre, vandt Rosleff i såvel 2019 som 2020 hvert år 24 sejre, og det gav mulighed for flere køreture.
Efter at have deltaget i hhv. 214 og 267 starter i 2019 og 2020 var han i løb 400 gange i 2021 og det blev til 40 sejre.
Og Victor Rosleff har fortsat fuld fart på og hans ry har betydet, at han nu også køre for flere og flere trænere.
Tirsdag aften kørte Victor Rosleff for første gang for hollandske Hans Crebas og kvitterede med sejr med Princess Ellen – en 5-års hoppe efter Raja Mirchi.
Aftenens anden sejr med den 5-årige vallak, Gloster Gladiator (Brad de Veluwe) var derimod for træner David Persson, der særdeles ofte bruger Victor Rosleff til sine startheste.
192 starter – 20 sejre, 25 anden- og 24 tredjepladser og 1.927.828 SEK siger statistikken for Victor Rosleff efter tirsdagens løb.
I aften er Victor Rosleff til start på Solvalla, hvor han blot har en enkelt start – det er i 10. løb med Cheri Cheri Lady.
I morgen er han på Gotland, hvor der venter 5 køreture på banen i Visby. Fredag er der 4 køreture på Kalmar, lørdag er fridag og søndag venter med 3 køreture på Vaggeryd.
