TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Veterantraver på sjælden opgave

af | Nyheder

11 år gammel skal Magiccarpetride med Anders Pedersen for blot anden gang i karrieren ud i et voltestart-løb. Det sker på Racing Arena Aalborg i eftermiddag.

Magiccarpetride med Anders Pedersen . Foto Ole Hindby

I vore dage udskrives stort set alle løb for hurtigklassens heste som autostartløb – sådan var det ikke for 50-60 år siden, hvor det ikke var ualmindeligt, at vore bedste travere startede med 20, 40 eller 60 meter tillæg.

Derfor er det vel ikke overraskende, at amerikanskfødte Magiccarpetride, 11 år gammel,  blot en gang tidligere har startet i et løb med voltestart.

Det var den 2. maj i fjor i Aalborg, hvor han i et lille felt på fem, hvoraf to galoperede, besatte en tredjeplads i 1.14.9/2160 m.

I eftermiddag starter Magiccarpetride også med 20 meter tillæg, men nu er distancen blot 1640 meter.

Fra spids står bl.a. Cash Concerter med Birger Jørgensen, Sigurd med Bent Svendsen, Tyrell As med Steen Juul og Princess of Love med Jeppe Juel.

Banerekorden i voltestart indehaves af Victory Kåsgård, der for Kenneth Andersen vandt i 1.12.6/1660 m den 16. juni i fjor.

Baneprogrammet til eftermiddags løb kan downloades på dette link – klik her