Vernissage Grif med Alessandro Gocciadoro lavede en sand styrepræstation, da den vandt Jämtlands Stora Pris sikkert efter at have siddet i dødens på førende Hail Mary med Robert Bergh.
Vernissage Grif fandt ikke plads i feltet i Elitloppet, men nu kom der en trøstpræmie i form af en sejrscheck på 700.000 SEK.
Efter 1000 meters kørsel kom Vernissage Grif frem udvendigt for den førende Hail Mary med Robert Bergh – den var blevet brugt hårdt for at få spids fra Wild Love med Kevin Oscarsson – de første 500 meter med Wild Love som førende efter 1.10.4.
Den forcering kom til at koste, og ind i opløbet havde Hail Mary fået nok og gik helt i stå, mens Verniassage Grif bare fortsatte og trak fra til klar sejr i 1.11.3a/2140 m.
Wild Love kom ud fra sin ryg på Hail Mary så betids, at hun kunne nå frem til andenpladsen foran Click Bait med Per Lennartsson, begge i 1.11.4.
Det var overraskelsernes dag på Ôstersund og allerede efter 3. afdeling var værdien oppe på over 100.000 kroner.
Til sidste afdeling levede tre systemer – to af dem havde kryds på Brother Bill – andre krydser sad på Missle Hill og Hail Mary,.
Nu overføres puljen på 24 millioner SEK til næste uge.
6 rigtige gav 13.378 kroner, mens der var 570 kroner til rækker med 5 rigtige.