TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Verify Dust kæmpede sig til sejr

af | Nyheder

Dansk Mesterskab for 5-årige hopper blev kørt sidst på eftermiddagen på NKI Racing Arena Aalborg og det skete med Verify Dust som klar favorit.

Verify Dust vinder DM for 5-årige hopper for Jeppe Juel - Foto: Ole Hindby

Verify Dust vinder DM for 5-årige hopper for Jeppe Juel – Foto: Ole Hindby

Fra sit spor inderst i anden række fik Jeppe Juel den Peter Jensen-trænede favorit til at få en position i 3. par udvendig i ryg på næstfavoritten Unique Sisa, mens løbet førtes an af Viol Siem med Wendy P P udvendig.

Verify Dust stødte Unique Sisa afsted med 500 meter igen, mens hun selv tog ryggen sidste sving rundt.

Viol Siem var slået ved indgangen til opløbet og Unique Sisa tog over, men udvendig var Verify Dust klar med sit effektive slutstød, der gav grebet med 100 meter igen før Unique Sisa, mens Without You tog tredjepladsen.

50.000 kr. var der i førstepræmie, mens Unique Sisa fik halvdelen.

Verify Dust (Credit Winner) vandt på 13,9/2140 auto og Peter Jensen var lykkelig efter sejren.

– Hun har været væk længe og jeg bare har kørt et arbejde med hende på 17/1600, nen Jeppe fik kørt et perfekt løb med hende og fik Kenneth til at gå for at tage ryggen på ham.

– Hun er bare en dronning og tager sig så fint ud. Hun har givet os så mange glæder, men i år har jeg haft problemer med at få hende rigtigt i gang. Det virker til at hun er på rette vej nu.