TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Verdensrekord i sæsondebut

af | Nyheder

Den 7.årige finskfødte vallak, Shadow Woodland med Ulf Ohlsson i sulkyen satte tirsdag aften ny verdensrekord, da den sejrede i sin sæsondebut i 1.11.1/1640 m voltestart!!

Shadow Woodland med Ulf Uhlsson satte verdensrekord med 1.11.1/1640 m volte. Foto Kanal 75

Shadow Woodland med Ulf Uhlsson satte verdensrekord med 1.11.1/1640 m volte. Foto Kanal 75

 

Verdensrekord – og så i sin sæsondebut!

Det havde de færreste nok set komme.

Finskfødte Shadow Woodland (The Bosses Lindy), der er i træning hos Reijo Liljendahl, sæsondebuterede tirsdag aften på Eskilstuna med Ulf Ohlsson i sulkyen, og fra spor fire kunne parret tage spids. En position de holdt løbet ud.

Løbets favorit Charrua Forlan med Hans Owe Sundberg kom frem udvendigt efter 500 meters kørsel, men kunne aldrig true Shadow Woodland, der sejrede sikkert i 1.11.1/1640 m voltestart – Charrua Forlan nummer to i 1.11.2.

Shadow Woodland forbedrede verdensrekorden, der indehavedes af såvel Boys Going In som I Wont Dance (den starter i Lundens Jubilæumsløb på søndag) med 1.11.6!

Altså en rekordforbedring med ikke mindre end 0.5 sekunder!

De fire første heste over mål i aftes på Eskilsstuna var i øvrigt hurtigere end den gamle verdensrekord og femtehesten tangerede!