Den 4-årige amerikanske pacer, Buldog Hanover med Dexter Dunn blev i nat verdens hurtigste sulkyhest, da den vandt på The Meadowlands i 1.05.7.
For et par uger siden tangerede Bulldog Hanover verdensrekorden på 1.05.9 – 1.46.0 på milen – som indehavedes af Always Be Miki og var tangeret af Lather Up.
I sidste uge vandt Bulldog Hanover i 1.46.1 – 1.06.0, men i nat var det tid for en ny verdensrekord.
Den nye verdensrekord blev til via mellemtider (400 meter) på 1.04.5 – 1.07.5 – 1.08.0 og 1.02.5!!
Bulldog Hanover er efter Shadow Play og trænes af Noel Daley.