TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Verdens største montéløb er blevet en hoppe-specialitet

af | Nyheder

Seks af de sidste 10 udgaver af Prix de Cornulier er vundet af hopper og i årets udgave, der rides på Vincennes klokken 15.15 i eftermiddag er 12 af de 18 startende hopper!

I fjor var fem første heste over mål i Prix de Cornulier hopper.

Og sådan kan det også gå i eftermiddag.

Sidste års vinder, Flamme du Goutier er på plads fulgt af andenhesten, Etoile des Bruyere, tredjehesten Granvillaise Bleue og femtehesten Gladys des Plaines – Bahia Quesnot, der var nummer fire i fjor, kan ikke stille op – hun er faldet for aldersgrænsen!

Men er vinderen så blandt kvartetten fra i fjor?

Ja, det mener bl.a. internetsiden Geny.com, der peger på 14 Granvillaise Bleue med Camille Levesque som vinder foran Flamme de Goutier med Matthieu Abrivard

Jeg tror dog, at hopper som Hanna des Molles med Alexandre Abrivard, der er ubesejret i de to montéstarter hun hidtil har haft samt 7 Fantaisie med Francois Lagadeuc er med helt fremme.

Sidstnævnt er en vinde- eller forsvinde hest – i 2022/23 har hun startet 9 gange og vundet 7 sejre!

Skal en hingst bryde hoppedominansen er det 16 Fado de Chene med Paul Philippe Ploquin, der er hurtig nok, men ikke helt stabil.

700.000 Euro er den samlede præmiesum på, og den fordeles klokken 15.15.

Såvel DanToto som Derby25 har spil til løbsdagen på Vincennes