TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Verdens bedste galoperede igen

af | 17. jun 2020 | Nyheder

Før Corona-situationen virkede franske Cleangame til at være suveræn i løb og blev benævnt ”verdens bedste vallak” – nu har den skuffet i tre starter.

Trods 50 meter tillæg var Cleangame med Jean Michel Bazire storfavorit til sejren i dagens Quintet-løb på Maure de Bretagne-banen – spillet ned til 17:10.

Men for tredje gang i træk skuffede den spillerne.

Ind i opløbet, hvor Bazire vred den ud til angreb, svarede Cleangame kort efter ved at galopere, og så var den ude af løbet.

Om den kunne have vundet fejlfrit?

Tjah, måske, men tidligere i løbet virkede den ikke lige så oplagt som vi tidligere har set agere.

Nu sluttede løbet, der indgik i fransk travsports Tour de France (Grand National du Trot) i en meget tæt opløbskamp, hvor næstfavoritten Diable de Vauvert (Prince d’Espace) med Gabriele Gelormini nåede målstregen først – en mulespids foran Et Voila de Muze med Hugues Monthule – sidstnævnte også kendt som Bold Eagles faste staldmand.

Diable de Vauvert vandt i ny banerekord 1.12.2/2875 m – den gamle rekord var 1.14.2!

Førstepræmien var på 33.750 Euro.

Sejren kom ikke mindst i hus efter en meget ihærdig og ulovlig drivning af Gabriele Gelormini.

Det var en helt utilstedelig – ja, afskyelig måde, hvorpå den italienskfødte kusk drev sin hest i løbets sidste fase.

Endnu har det ikke været muligt at finde ud af, hvilken straf Gelormini har fået – men straf – det bør han have!

Se løbet på dette link – klik her