TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Verdens ældste traver er gået bort

af | Nyheder

Året var 1977. Jørn Laursen vandt sin andet derby. Efter Taroks sejr året inden hed vinderen nu Vixi Bird.

Amerikanske Keystone Pioneer med legenden Billy Haughton gik til tops i Copenhagen Cup, mens Bison Bogø og Harald Lund sejrede i Dansk Opdrætningsløb.

Hanover Shoe Farm

1977 var også året, hvor en hest ved navn Waco Hanover blev født på Hanover Shoe Farms i Pennsylvania i USA. Den blev aldrig nogen stjerne, men klarede dog ni sejre i 106 starter og tjente godt 10.000 dollars. I stedet blev Waco Hanover kendt for sin særlige relation til sin senere ejer Donnie MacAdams – og så den kendsgerning, at Waco Hanover nåede at blive 42 år!

Ifølge svenske Travronden døde den så i lørdags. Historien er ganske særlig og blev beskrevet via en kort dokumentar på den amerikanske nyhedskanal CBS News fra 2017, hvor Waco Hanover rundede de 40 år.

Du kan finde dokumentaren på youtube.com under overskriften “A horse and his pal”.