14 feb2023
Var dette årets første føl i Danmark?
Måske var et hoppeføl født den 29. januar, der er årets første travføl født i Danmark.

Hos Stald Baunely på Bornholm fødte den 14-årige amerikanskfødte, men svenskejede hoppe, Carmen di Quattro den 29. januar et hoppeføl efter Winner’s Wine (Muscle Hill).
Det kan være årets første travføl født i Danmark!
Carmen di Quattro (Andover Hall) tre første afkom har alle startet og tjent over 100.000 SEK. Bedst har Ytowns Charmör (SJ’s Caviar) hidtil klaret sig med 1.13.8 – 306.300 SEK.