TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Var det VM-billetten, der blev sikret?

af | Nyheder

Slide so Easy med Flemming Jensen vandt hurtigklassens opgør i Aalbirg og bragte sig dermed et skridt nærmere mod en start i VM-løbet i USA i oktober.

Selv om Slide so Easy (Quite Easy) med Flemming Jensen ikke var langt foran konkurrenterne i mål, så var der alligevel tale om en sikker sejr.

-Jeg var aldrig hårdt efter ham, og jeg ved, at han svare, når jeg beder ham om at yde noget ekstra, sagde Flemming Jensen på Fast Track efter sejren.

Det blev til sejr med en halv længde i 1.12.4a/1640 m foran fire heste, der nærmest kom på linje.

Bedst af disse var O’Grady med Kasper K. Andersen, der igen levererede en stærk afslutning, mens den norske gæst Sejr Gammelsbæk med Geir Mikkelsen blev nummer tre. De fik begg noteret 1.12.5, mens Stand and Deliver med Birger Jørgensen  og Shotproof med Rene Kjær  på de næste pladser løb 1.12.6.

-Vi er klar, hvis vi får invitationen, sagde såvel Flemming Jensen som en repræsentant for ejerne Team Clemmensen og Christensen på spørgsmålet om en eventuel VM-start.

Og Flemming Jensen forsikrede Fast Track-reporteren Søren Åen, at han kunne såvel forlænge håndstropperne med 20 centimeter samt køre med amerikaner-sulky – hvis det skulle blive aktuelt.

Og om det bliver aktuelt afgøres måske allerede i morgen.

-Jeg skal have telefonmøde med amerikanerne mandag om hvilke europæiske heste man gerne vil have med til VM-løbet,  siger VM-løbets matchmaker Klaus Koch til travservice.