TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Var det Kihlströms skyld?

af | Nyheder

Efter 15 sejre i træk måtte Nuncio overraskende nøjes med en andenplads – som endda var meget tæt på at have været en tredjeplads –  i Gulddivisions-finalen på Solvalla.

Når man så hvordan løbet udvikledes,  kunne man ikke undgå at bliver forundret over, at ôrjan Kihlström lod Nuncio trække med ned  i feltet af en træt On Track Piraten ind i opløbssvinget.

Dermed blev der meget længere op til den førende El Mago Pellini med Lutfi Kolgjini, der havde vundet kampen om føringen i en dyst med On Track Piraten og Nuncio.

Efter det hårde udgangstempo satte feltet sig med Le Mago Pellini i spids, On Track Piraten i dødens og Nuncio i andet par udvendigt.

Og i ryg på El Mago Pellini sad Kadett C D med Robert Bergh.

El Mago Pellini noteredes for 1.10.1 de første 500 meter, men da var tempoet taget ud allerede efter 300 meters kørsel.

Kilometeren gik blot efter 1.12.7 – det vil sige tæt på 1.15 fart fra 500 til 1000 meter.

Kolgini skruede farten op nedad sidste langside og ind mod svinget var det tydeligt, at nu havde On Track Piraten med Johnny Takter gjort sit.

Men hvorfor sendte Kihlström nu ikke Nuncio til angreb?

I stedet blev Nuncio trukket med tilbage i feltet af en træt On Track Piraten.

Og da Kihlström omsider trak Nuncio ud fra ryggen bag On Track Piraten var der meget langt frem til El Mago Pellini i spids.

Selv om Nuncio sluttede godt af, var det ikke godt nok til at kunne nå målstregen først.

Ja, ved målpassage var Nuncio 1.5 længde efter vinderen, den rygkørte Kadet C D med Robert Bergh, der blev trukket ud til angreb 175 meter fra mål og afgjorde sikkert til sejr i 1.11.5a/2140 m. Nuncio klarede akkurat at holde andenpladsen foran Thai Broadway med Bjørn Goop, mens El Mago Pellini, der skabte løbet, blev nummer fire, alle i 1.11.7.

Men hvorfor angreb Kihlström ikke tidligere?

Han svarede ikke direkte på det i interviewet på svensk TV12, men lagde ikke skjul på, at han nok havde brugt Nuncio får hårdt fra start i et forsøg på at få spidsen.

Og underforstået ville han skåne Nuncio længst muligt i løbet.

Men, sagde Kihlström også: Havde jeg kunnet køre løbet om, så ville jeg ikke køre efter spidsen igen.

Men det er aldrig morsomt at se en hest spillet 11:10 og en kæmpefavorit i V75 blive slået i et løb, hvor man med god ret kunne sige: Hvorfor kørte Kihlström ikke noget tidligere?

Kadet C D var en af V75-spillets store overraskelse – den var spillet til odds 63,36 og kun afkrydset på 1% i V75.spillet.

Kun en spiller lykkedes at finde den rigtige kombination. Det var en spiller i Stockholm, der havde lavet en kupon til 96 kroner. Han vandt nu 23,6 millioner kroner!