TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Var det en dansker?

af | Nyheder

En spiller var på vej mod at kunne vinde hele V86-puljen på små 4 millioner SEK, og at dømme efter beregningen af gevinster kunne det være en dansker. Men det glippede i sidste afdeling!

I V86-spillet lykkedes det ingen spillere at finde frem til de otte rigtige.

Udvendigt skyder 133-oddseren Sinks Canyon frem til sejr i V86-4- Kanal 75

Udvendigt skyder 133-oddseren Sinks Canyon frem til sejr i V86-4- Kanal 75

Det er da heller ikke hver dag, at man ser en vinder til 131,33 gange pengene.

Det kom i V86-4 på Solvalla, hvor Sinks Canyon med Per Lennartsson sejrede.

Det efterlod 487 systemer, mens da så Lennartsson fyrede en endnu en outsider af i V86-6, nemlig Goldwin til 54,69 så var der kun en enkelt kupon tilbage – og den kunne meget vel være dansk!

Værdien var 3.877.714 kroner!

7. afdeling bød på to vindere (!) – jo, der var dødt løb, og spilleren havde fortsat muligheden for at ramme hele kassen.

I 7. afdeling bkev der dødt løb mellem 5 Mythical Fortune og 7 Lady Lee. Kanal 75

I 7. afdeling bkev der dødt løb mellem 5 Mythical Fortune og 7 Lady Lee. Kanal 75

I sidste afdeling havde kuponen kun afkrydset én hest, 5 Pantaral ANS, men den sluttede på en femteplads og for tredje gang i aftes kunne Per Lennartsson køre på æresrunde. Denne gang med Sper Ott, der stod til 6,99 i odds.

Nu er der jackpot til næste uge, mens der blev 50.549 kroner til rækker med 6 rigtige og 1.358 kroner rækker med 6 rigtige.

Flemming Jensen måtte sende afbud på grund af sygdom, men hans stedfortrædere i sulkyen klarede sig ganske pænt.

Det blev ganske vist ikke til sejr, men til to andenpladser til hhv. Dawning Dream og Go Johnny Gogo.

Dawning Dream blev slået af Bo Westergaard-trænede She’s My Dream, som Johnny Takter kørte til sejr.