TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Var det Danmarks hurtigste prøveløb nogensinde?

af | Nyheder

Søren Kolbergs Staro McMillan med Steen Juul i sulkyen drønede banen rundt i tirsdagens Prøveløb på Charlottenlund Travbane.

Staro McMillan med Steen Juul, Foto Burt Seeger

1.13.7/2000 m lyder noteringen for Staro McMillan med Steen Juul i sulkyen på i tirsdagens prøveløb.

En præstation den selv lavede forfulgt af Bvlgari Peak med Axel Jacobsen undervejs.

I opløbssvinget opgav Bvlgari Peak at hænge på og galoperede.

-Og ramte sig på et forknæ, forklarede ejeren, opdrætteren og træneren Peter Stenaa om Bvlgari Peak, der fik noteret 1.15.5

Staro McMillan afsluttede efter 1.12.7 de sidste 500 meter til sikker sejr i 1.13.7 – og det må været den hidtil bedste notering i et dansk prøveløb nogensinde!

-Men tag nu den tid med en gran salt, sagde Steen Juul efter løbet. – Vi var langt gennem snorene fra start, men uanset hvad, så var det nu en fin præstation Staro McMillan leverede.

Prøveløbet merd 500 meter tilbage, Staro McMillan fører foran Bvlgari Peak.

Staro McMillan har været væk fra løbene siden den 12. maj i fjor, hvor den blev nummer fire i 1.13.6a/2000 m på Lunden.

Blot to starter blev det til i fjor, hvor Staro McMillan blev forsøgt i comeback efter han nogle måneder forinden havde brækket et hovben.

-Jeg har virkelig givet Staro McMillan tid til at komme tilbage. Nu ser vi, hvordan han har i det morgen, og er alt ok så skal han vel starte om 2-3 uger, siger Søren Kolberg.

Staro McMillan har tidligere vakt opsigt i et prøveløb, da den som 3-åring – for fire år siden – præsterede 1.15,2/2020 m.