TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Var der hjemmebanefordel?

af | Nyheder

Det tog noget tid inden Dommerkomiteen på Bjerke annoncerede resultatet af 4-åringseliten. Norske Phantom Soa var først over mål, men holdt helt klart ikke bane i opløbet, hvad der gik ud over Dominion Beach.

 

målfoto fra 4 års Eliten hvor Phantom Soa vinder foran indvendige Makethemark og udvendige Dominion Beach

Norske Phantom Soa (Cromwell) med Bjørn Goop var først over mål i 4-års Eliten på Bjerke søndag eftermiddag, men var det rimeligt, at den fik lov til at beholde sejren?

Phantom Soa startede i andet spor ind i opløbet og over mål var den ude i mindst fjerde spor. Undervejs i opløbet måtte ôrjan Kihlström bag Dominion Beach, der kom i angreb, mindst to gange korrigere sin hest, fordi Phantom Soa trak ud i banen.

Phantom Soa nåede målstregen i 1.12.0a/1609 m før Makethemark med Ulf Ohlsson, mens Dominion Beach med Ôrjan Kihlström blev nummer tre, begge i 1.12.1.

Phantom Soa startede i andet spor i opløbet men endte i fjerde og generede flere gange helt udvendige Dominion Beach. Screenshot fra Rikstoto

Det tog noget tid før Dommerkomiteen på Bjerke kom med sin afgørelse.

Man lod Phantom Soa beholde sejren, der var 200.000 kroner værd,  men Bjørn Goop fik en bøde på 4.000 kroner for å ha skiftet spor etter oppløpsmerket.

Man kunne også have deklasseret Phantom Soa til en tredjeplads – altså ned bag Dominion Beach, der var hesten, der blev generet flere gange ned gennem opløbet af Phantom Soa.

Derved ville det godt nok blive ejerne af Makethemark, der ville have fÃ¥et førstepræmien, men Dominion Beachs ejere ville dog have fÃ¥et andenpræmien, som hesten – med et frit løb ned gennem opløbet –  helt sikkert ville have opnÃ¥et – hvis den da ikke var nÃ¥et forbi Phantom Soa!

Det lugtede lidt af hjemmebanefordel for Phantom Soa!