TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vanskelige baneforhold på Ørebro

by | 8. Apr 2022 | Nyheder

Torsdagens løb på Ørebro var præget af et meget tæt snefald, der bl.a. betød at man på et tidspunkt forbød brug af det indvendige sikkerhedsspor.

Træner Daniel Redén havde ikke lyst til at byde sin sæsondebutant, Francesco Zet at starte under de forhold og slettede den.

Forinden havde han dog startet Glamorous Rain i de 4-årige hoppers Breeders Crown-løb – da var banen ikke så slem endnu.

Glamorous Rain vandt efter føring i 1.17.4a/2140 m – det var 110.000 SEK til hoppen, der er opdrættet af Thomas Lind-Holm.

Uden Francesco Zet hos de 4-årige hingst/vallakker blev løbet en let opgave (fraset baneforholdene) for Felix Orlando (Orlando Vici) med Per Nordström, der sejrede sikkert i 1.15.6a/2140 m.

Breeders Crown-løbene for 3-åringer vandtes af hhv. Carbonfiber (Uncle Lasse) med Magnus A. Djuse i 1.17.3a/2140 m – trænes af Mattias Djuse og af Bedazzled Sox (Brillantissime) med Torbjørn Jansson i 1.17.2a/2140 m – den trænes Roger Walmann.