TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vandt sit norske comeback

af | Nyheder

Evita Skovsende, der i fjor var i træning hos Jeppe Juel, er tilbage i Norge og startede søndag aften i Norge i et løb på Momarken.

Evita Skovsende vinder sikkert.

Evita Skovsende, der siden 2017 har været ejet af nordmanden Sverre Hynne, var indtil september måned i fjor i træning hos Jeppe Juel og startede senest i Hoppe Derby Consolation, hvor hun sluttede uplaceret.

Søndag aften var det tid til at genoptage løbskarrieren for den nu 5-årige Ens Snapshot-datter, og det skete i et autostartløb på Momarken med Lars Anvar Kolle i sulkyen.

Evita Skovsende havde startplads i anden række og sad længe blandt de sidste i feltet, men via tredje – fjerde spor rundt i opløbsvinget kom hun ind i opløbskampen og viste sig stærkest.

Evita Skovsende sejrede i 1.18.1a/2140 m – præmie 15.000 NOK.

Evita Skovsende indledte løbskarrieren som 3-åring i Norge med to sejre og en tredjeplads inden hun blev sendt ned til Jeppe Juel, der vandt to sejre i 12 starter med hende i fjor.