Den norske 5-åring Good’s of Norway vandt sin debut for Flemming Jensen i V86-spillets 1. afdeling på Åby Travet. Det kan blive rigtigt godt her, sagde Flemming Jensen efter sejren.
Good’s of Norway (Sj’s Photo) startede onsdag aften for første gang for Flemming Jensen, der har haft den i træning siden midten af november måned. Hesten startede senest i oktober i Norge.
I fredags havde Flemming Jensen Good’s of Norway ude i et rutineløb på NKI Racing Arena i Aalborg, og den finslibning i 1.18.8/2140 m gavnede sikkert den store vallak, da den startede i V86-spillets 1. afdeling på Åby Travet.
Det var spids – Â og slut!
Good’s of Norway vandt i 1.12.7a/1640 m og fik 30.000 SEK for sejren.
Det kan blive rigtigt godt det her, sagde Flemming Jensen efter sejren. – Jeg kan lide den her hest. Han er fortsat lidt stor og hvalpet, men med lidt mere ridetræning så kan vi få bygget noget mere styrke ind i ham, og så bliver den en rigtig skrap hest
Bag Good’s of Norway var Ursus Hiff med Jeppe Juel nummer fem i 1.13.4 – det gav 3.800 SEK.
Jeppe Juel var favorit i V86-7 med Tonicetobetrue. Efter omgangs kørsel bragte han Tonicetobetrue frem udvendigt på førende Quarter of an Hour (Fats Photo) med Claes Svensson.
Opløbssvinget rundt valgte Jeppe Juel at gå ned i ryg på den førende, der herefter mistede initiativet og stoppede noget op.
Mens Claes Svensson lykkedes at få gang i Quarter of an Hour og holde sig foran hele vejen hjem til sejr i 1.13.9a/2140 m, så fik Jeppe Juel ikke rigtigt gang i Tonicetobetrue, der sluttede på en sjetteplads i 1.14.2 – præmie 4.500 SEK.
Her var danskfødte Sander Esterel med Johnny Takter nummer fire i 1.14.1 – præmie 8.500
Der blev en flot gevinst for at finde de 8 rigtige – nemlig 286.689 kroner, men ingen danskere ramte.