Der var mindst to sekunder i behold, sagde Birger Jørgensen efter sejren med den franske Hattivatti i Aalborg mandag. Og hvor kommer navnet Hattivatti egentlig fra?

Selv om Hattivatti (Singalo) er fem år, var det blot dens anden start i livet den gjorde mandag på Racing Arena Aalborg.
Den franske vallak, der trænes af Morten Juul og som er en som storimportøren af franske og hollandske hest, Frank Kjelde har fundet, virker som noget ekstraordinær – ikke mindst fordi den i forhold til andre af Kjeldes importer virker lettere at regulere i løb.
Hattivatti sad i spids fra start til mål – bagved lå Head over Heals med Gambler udvendigt og med mindre end 100 meter tilbage lod Birger Jørgensen Hattivatti strække ud og den tog lynhurtigt et par længder på konkurrenterne.
Hattivatti sejrede sikkert i 1.14.0a/1640 m, mens den 3-årige Head over Heals (Dominion Beach) med Bi Westergaard i 1.14.3 og 4-årige Gambler (Ens Snapshot) med Michael Lønborg i 1.14.5.
Birger Jørgensen er jo ikke just kendt for at slynge om sig om store gloser, men efter sejren med Hattivatti udtalte han til Fast Track Racing, at der var mindst to sekunder i behold – og at han ærgrede sig over ikke at have købt Hattivatti umiddelbart efter første sejr!
Har du undret dig over navnet, Hattivatti?
Det er navnet på nogle finske tegneseriefigurer!