TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vandt efter 9 måneders pause

af | 23. dec 2015 | Nyheder

Danskfødte Thunder CN havde været væk fra løbene siden den 2. marts, da den tirsdag eftermiddag var til start på Bjerke Travet i Oslo.

Efter 9 måneders løbspause kom Thunder CN tilbage og vandt sikkert.

Efter 9 måneders løbspause kom Thunder CN tilbage og vandt sikkert.

Som 2-åring satte Thunder CN dansk rekord, da den vandt på Åby Travet i 1.15.4/1649 m volte start.

Den blev solgt til Norge, men har ikke fulgt op på de lovende takter, den gav sig unghest.

Som 3-åring vandt den ikke løb i seks starter, men det gik lidt bedre i fjor, hvor det blev til to sejre i otte starter.

I år sæsondebuterede den med at løbe uplaceret den 3. marts, og dukkede så først op igen i et Lunch-løb på Bjerke tirsdag eftermiddag efter mere end 9 måneders løbspause.

Løbet havde en kæmpefavorit i den tyske Envie de Paris med Gunnar Austevoll til 14:10, men Thunder CN (Self Obsessed) med Åsbjørn Tengsareid overraskede og viste sig bedst til slut.

Thunder CN vandt i 1.17.0a/2100 m -præmie 10.000 NOK. Vinderodds var 21.13!

Det blev til endnu en dansk sejr på Bjerke.

Den signerede Sweet Vacation (Dream Vacation) med Thor Borg, der da også var storfavorit til 16:10. Parret vandt for tredje gang i år. Vindertiden 1.14.9a/1609 m -præmie 10.000 NOK.

I alt har Sweet Vacation tjent 33.500 NOK i år i Norge.