TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vandt 28 sejre på et år

af | 24. nov 2017 | Nyheder

Ingen dansk travhest har vundet flere løb på et år end Thai Langkilde gjorde i 1979, hvor den sejrede i 28 ud af 42 starter! Inspireret af Bandit Bricks rekordforsøg i Billund har vi set på danske sejrsheste.

Ja, det var unægtelig en anden tid dengang, hvor en travhest kunne starte 42 gange på en sæson.

Harald Lund havde flere sejrsheste i sin stald

For nogle af dagens travheste svarer det til det totale antal starter, de når i livet!

Thai Langkilde var i træning hos legendariske Harald Lund på Nykøbing F Travbane, og da den præsterede at vinde 28 sejre i 1979 slog den rekorden på 24 sejre, som bornholmske Nikodemus havde sat i 1973.

Op mod vor tid er det Steen Juul-trænede Orpheus, der har taget flets sejre på en sæson.

I 1997 vandt den 26 sejre i 33 starter!

Også Florican Dirt har vundet 26 sejre på en sæson. Det gjorde den i 1986 på Bornholm, hvor den brugte blot 29 starter til det.

Alt dette med sejrsheste er inspireret af dagens rekordforsøg på Billund Trav, hvor Bandit Brick kan vinde sin sejr nummer 21 i træk, hvad der vil være dansk rekord.

Det er blot Bandit Bricks start nummer 13 i år – og så må vi jo håbe, at tallet ikke betyde ulykke!

Den danske sejrsrekord har ved flere lejligheder kunnet være blevet større end Kanders rekord på 20 sejre.

Tarok kunne have haft rekorden med 25 sejre i træk.

Legendariske Tarok kunne således have haft rekorden med 25 sejre i træk, hvis den havde vundet begge afdelinger af Billund Travs 4 års Mesterskab, der dengang blev kørt som et afdelingsløb. Den fortsatte nemlig med at vinde, de næste 17 starter inden den led nederlag som 5-åring på Åby.

Nu blev det som mest til 17 sejre i træk til Tarok, der i sin flotte karriere vandt i alt 110 sejre.

Holder vi os fortsat til sejre pr år, så dukker endnu en Harald Lund-trænet hest op, nemlig Hermes Vangsgård, der i 1985 vandt 25 sejre.

Walther Kaiser-Hansens My Nevele vandt I 1979 23 sejre, og Tarok gjorde det samme i 1980.

23 sejre er hans Henning Kristoffersens Gerd Skovgård også noteret for på en sæson. Det var i 1986.

Nikodemus Foto Søren Wolf

På Top 10-listen over flest sejre pr år topper Bornholmske Nikodemus, idet han optræder ikke færre end re gange.

24 sejre i 1973

22 sejre i 1971

20 sejre i 1972.

Tarok findes to gange på listen, idet han in 1979 vandt 21 sejre og året efter 23 sejre!

At vi ser disse høje sejrstal hænger jo sammen med tiden.

Det var en helt anden tid for travsporten for bare 30-40 år siden.

Farten i løbene var ikke så høj. Det betød, at der var færre skader.

Vi skal nok heller ikke underkende brugen af pesticider etc i landbruget, der har medført at hestene i vore dage har større problemer med luftvejene end tidligere. Det gælder jo også for vi mennesker.

Og så startede man stort set udelukkende på danske baner – og som regel sin egen hjemmebane.

Hvis man har en rimelig hest i dag, så er det de svenske propositioner man først griber ud efter.

Men sådan har ejerkredsen om Bandit Brick heldigvis ikke gjort.

Her man bestemt sig til at hesten skulle have en rolig udvikling og udelukkende starte i danske løb.

Steen Juul lægger ikke skjul på, at Bandit Brick har et så stort talent, at han sammenligner den med Rudolf  Le Ann!!

Kommer rekorden i hus i eftermiddag for Bandit Brick vil den med stor sandsynlighed få lov til at stå i endnu flere år end der er gået fra Kander satte rekorden på 20 sejre i 1989.

For næppe mange vil have den samme sportslige indstilling som Stald Pimax har udvist med manageringen af Bandit Brick.

Bandit Brick – på vej mod sejrsrekorden Foto: Kim Gudmand

Denne artikel er lavet i samarbejde med Kenn Erik Bech