TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vandt 22,6 millioner på V86

af | Nyheder

Der blev sat gevinstrekord i V86-spillet onsdag aften, hvor det kun lykkedes en enkelt spiller at prikke de rigtige otte vindere. Med følgegevinster vandt personen, der bor i Skåne, 22.670.896 kroner på et system, der havde kostet 220 kroner!!

Global Unprotected med Magnus Jacobsson vinder V86-spillets sidste afdeling og udløser dermed rekordgevinsten. Foto Kanal 75

Jo, det kan godt lade sig gøre at vinde mange penge uden at spille kæmpebonner.

Det er onsdagens rekordgevinst et bevis på.

Et system, der kostede 220 kroner med 3 ugarderede afdelinger, var nok til at hente 22.6 millioner kroner i gevinst i V86-spillet.

Inden sidste afdeling levede der to kuponer – den senere vinders, der var ”banens bedste bon” med fem heste afkrydset, samt endnu en kupon, der stod ugarderet på 6 Auto Relight!

Længe så det ud til at Auto Relight med Ôrjan Kihlström skulle vinde løbet.

Den sad i spids, og var førende til blot 50 meter før mål, hvor 9 Global Unprotected med Magnus Jacobsson – trods hårde spor i opløbssvinget – gik forbi til sejr.

Det er muligt at den person, der havde Auto Relight, var ved at falde ned ad stolen af bare spænding, men det var indehaveren af det vindende system ikke.

Han anede nemlig ikke, at han var blevet millionær på V86-spil, før ATGs vinder-ambassadør, Hans G. Lindskog kontaktede ham efter klokken 22 i aftes, og fortalte ham det!

Vinderbonnen så således ud:

  1. afd.: 8-13
  2. afd.: Alle 11
  3. afd.: 5 Hip Hooray Boko
  4. afd.: 4-7
  5. afd.: 4-6-10
  6. afd.: 4 Global Trust
  7. afd.: 11 Dear Friend
  8. afd.: 2-3-5-9-11

Og den rigtige kombination:

  1. afd.: 8 Veiled – odds 5,52 – spillet på 9%
  2. afd.: 1 Stern – odds 28,24 – 2%
  3. afd.: 5 Hip Hurray Boko – odds 7,87 – 9%
  4. afd.: 4 Jas – odds 4,39 – 30%
  5. afd.: 10 Non Stop Cheri – odds 28,92 – 2%
  6. afd.: 4 Global Trust – odds 3,01 – 15%
  7. afd.: 11 Dear Friend – odds 4,90 – 17%
  8. afd.: 9 Global Unprotected – odds 2,95 – 30%

To danske spillere ramte 7 rigtige, og vandt hhv. 58.598 kroner og 51.152 kroner – de havde spillet for hhv, 1000 koner samt for 200 kroner hos DanToto.