TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vandt 17 millioner på Harry Boy

af | Nyheder

Der blev store gevinster I årets sidste V75-omgang på Ôrebro – kun tre kuponer havde 7 rigtige, og en af dem var spillet på en svensk Lynhest (Harry Boy) til blot 96 kroner.

Inden sidste afdeling levede der 10 systemer i V75-spillet på Òrebro – de ni af dem havde kryds ved Rafiki Fri, der ville udløse en gevinst på 5.2 millioner kroner.

Friend Of Nature, der ville udløse en gevinst  på 16.919.140 kroner var førende ind i opløbet, men bagfra angreb favoritten Rafiki Fri, og den kom nærmere og nærmere.

Side om side gik de to heste over mål – det var svært at se, hvem der havde vundet!

Men målfotoet kunne afsløre, at det var Friend of Nature med Carl Erik-Jepson.

Dermed var den store V75-gevinst på 16919.140 kroner til tre systemer en realitet.

Indvendige Friend of Nature vinder i kamp med Rafiki Fri. Foto Kanal 75

Et af systemerne var en svensk Lynhest (Harry Boy), der blot havde kostet 98 kroner. Indehaveren af kuponen vandt i alt 17.069.972 kroner.

Et andet vindende system var spillet i Tyskland, hvor nogle travinteresserede er gået sammen og hver uge spiller til de svenske løb.

Her havde de lavet et stort system til cirka 150.000 danske kroner – det var fordelt på tre kuponer, og den vindende kupon havde Friend of Nature ugarderet i sidste afdeling!!

De tyske spillere hentede i alt 21.264.450 SEK!!

Den tredje vinderkupon var spillet på Malta – hvor meget den kostede er ikke oplyst, men den samlede gevinst blev på 20.802.301 SEK.

To danske systemer hentede også gode penge – de var begge spillet til over 2.000 SEK, og vandt hhv. 154.252 DKK og 102.753 DKK.