TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Valokaja Hindø faldt med ære

af | Nyheder

Så stoppede Valokaja Hindøs sejrsmarch i Frankrig, da den torsdag middag sluttede på en fjerdeplads i dagens Quintet-løb. Men Valokaja Hindø faldt med æren i behold.

Det var en sværere opgave Valokaja Hindø med Jean Michel Bazire var kommet på i dag på Vincennes.

Man vinder jo ikke ustraffet 100.000 Euro, og så var dagens distance, 2100 meter auto måske heller ikke Great Challenger-sønnens favoritdistance.

Bazire kørte som altid et godt løb.

Fik placeret Valokaja Hindø, der var spillet ned til 14:10 i andet par udvendigt i ryg på Generaal Bianco med Franck Nivard, mens Tesauro med Alexandre Abrivard sad i spids.

1.10 de første 600 meter – så blev der slækket lidt på tempoet opad bagside, og nu kom flere heste bagfra i angreb.

Det fik Bazire til at sende Valokaja Hindø frem i dødens på Tesauro.

Ind på lige bane så det ud til at Valokaja Hindø skulle afgøre løbet til sin fordel, som den har gjort de sidste seks gange.

Men konkurrenterne var stærkere og Valokaja Hindø fik aldrig taget på førende Tesauro.

Beppe Am med Bjørn Goop var også kommet frem og lidt ind i opløbet lå denne trio på linje.

Nivard fik bakset Generaal Bianco ud til angreb ude i fjerde spor, og op mod mål lykkedes det Matthieu Abrivard at skaffe sig plads mellem Bazire og Goop med Cocktail Julino (Pagalor).

Cocktail Julino kunne gå frem til sejr i 1.12.0a/2100 m en halv længde foran Tesauro og Generaal Bianco med Valokaja Hindø yderligere en kvart længde efter – denne trio fik alle noteret 1.12.1.

Der var 6.400 Euro i fjerdepræmie til Valokaja Hindø

Vinderen Cocktail Julino gav odds 19,60, og der var 2.30 at hente på Generaal Bianco.