TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Valokaja Hindø bliver avlshingst i Danmark

af | Nyheder

Den 12-årige Great Challenger-søn, Valokaja Hindø har sluttet løbskarrieren og vender tilbage til Kaj Jensen, Hovhedegård, hvor den opstilles som avlshingst fra denne sæson.

Valokaja Hindø med Jean Michel Bazire. Foto Gerard Forni

En storløbskarriere, der har omfatter 172 starter der er resulteret i 31 sejre, rekord 1.09.3 og en samlet præmiesum på 5.879.694 kroner – det gør Valokaja Hindø til den fjerdemest vindende danskfødte traver nogensinde!

Karrieren blev indledt hos Kaj Jensen, men i august 2015 blev Valokaja Hindø solgt til nordmanden Eirik Djuse, som tog den til Norge satte den i træning hos Sigbjørn Kolnes.

Her var Valokaja Hindø frem til efteråret 2018, hvor Djuse sendte den i træning hos Jean Michel Bazire i Frankrig.

Hos Bazire udviklede Valokaja Hindø sig til at blive en af Europas allerbedste travere og hesten var stort set altid at finde på startlisten i de franske storløb.

I alt startede Valokaja Hindø 49 gange i Frankrig og vandt 12 sejre, satte sin rekord 1.09.3 på Cagnes sur Mer og tjente 521.700 Euro.

Hans største præstationer har været sejren i Prix Jean-Luc Lagardere på Enghien – et Gruppe II-løb med en førstepræmie på 58.500 Euro, en andenplads i Criterium de Vitesse de Basse Normandie, tredjepladser i såvel Gran Premio Nazioni i Italien og Kymi Grand Prix i Finland.

Valokaja Hindø har også startet i Prix d’Amerique.

Valokaja Hindø er Great Challengers mest vindende afkom. Hans moder Hindø Enghave (Victor Victor) har fået 9 afkom og alle i startberettiget alder har startet.

Valokaja Hindø kommer til at koste 0 + 7.500 kroner + moms.