Den 4-årige danske hoppe, Valletta med sin træner Arild Berås var ikke tillagt de store chancer i et V6-løb på Sørlandets Travpark i Norge søndag aften.
41,50 var odds på Valletta (ENS Snapshot), der i et tæt opløb nåede målstregen først i 1.17.4a/2140 m –præmie 16.000 kroner.
Sejren kom bag på alle V6-spillerne, og selv om det blot var 4. afdeling Valletta startede i, så overlevede ingen kuponer.
Der var mere dansk på tredjepladsen ved Anthony Downs med Lars Anvar Kolle i 1.17.5.