TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Væddeløbsbanernes usikre fremtid

af | Nyheder

Er der også væddeløb i 2017 i Odense? I Billund? På Falster?  Ja, og i ??. Usikkerheden om dansk trav og galopsports fremtid er ikke blevet mindre.

I weekenden kunne Jydsk Væddeløbsbane registrere en fremgang i den samlede omsætning i Grand Prix-løbene på omkring 10%.

Trods det ustadige vejr havde mange taget turen ud til den smukke bane i Marselis-skoven for at overvære nogle af dansk travsports bedste heste og kuske i aktion.

Jo, travsporten appellerer til et stort publikum.

Fredag eftermiddag var der stuvende fuldt på Fyens Væddeløbsbane.erhvervsklub-fyn-2

Banens netværdsgruppe, Erhvervsklubben havde mere end 70 deltagere i et arrangement, og der blev tegnet nye sponsorater.

Baneomsætningen på Fyens Væddeløbsbane blev på 215.647 kroner – en respektabelt tal på en sportsmæssig ordinær løbsdag.

Fyens Væddeløbsbane har i det forløbne halve år igen udmærket sig ved at have godt fat i såvel det lokale publikum, men også sponsorer..

Men usikkerheden lurer – er der trav- og galopløb på den fynske bane i 2017?

-Jeg har forsøgt at få en tilkendegivelse fra HFF, men det kan og vil de ikke give mig, på grund af den uafklarede politiske situation, siger Jørn Borch, formand for Fyens Væddeløbsbane.

-Det gør det meget vanskelig for os at drive Fyens Væddeløbsbane med perspektiv for fremtiden, når vi ikke ved om vi er så at sige købt eller solgt.

-Vores erhvervsklub er blevet en stor succes – alene det, at der i fredags var over 70 gæster til arrangementet på banen viser det – og vi har også fået mange nye løbssponsorer, og det er vi meget glade for. Men vi har også mulighed for at indgå større og længerevarende sponsorkontrakter med store firmaer, men det kan vi bare ikke, for vi kan ikke love dem, at der er løb på Fyens Væddeløbsbane i 2017.

-Det er en uholdbar situation for os ikke at kende banens fremtid og det er meget frustrerende, slutter Jørn Borch.erhvervsklub-fyn-1

Det udspil til en ny lov om spil på heste gennem en liberalisering af spilleloven, som Skatteminister Karsten Lauritzen havde stillet i udsigt ville blive præsenteret inden sommerferien, er endnu ikke dukket op.

Hvorfor?

Ja, der svar blæser i vinden.

Dansk trav- og galopsport har i de sidste tre-fire år befundet sig i en tilstand af afmagt.

De økonomiske betingelser er blevet særdeles markant forringet, efter vedtagelsen af Idrætsforliget i 2014, og selv om der i lovens bemærkninger blev anført, at man skulle se på en ny model, der kunne forbedre hestevæddeløbssportens økonomiske fundament, så er dette endnu ikke sket.

Nu er vi halvvejs i 2016!

Og mens græsset gror, er det – i dette tilfælde ikke koen – men hesten, der dør.