TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Væddeløbsbaner du bør besøge!

af | Nyheder

Infotainment: Disse væddeløbsbaner skal alle hestesportsinteresserede besøge

Hestevæddeløb på bane er på ingen måde nogen ny opfindelse. De første væddeløb med stridsvogn skulle være kørt i Rom 753 f.Kr.

Gennem de næste århundreder tog væddeløbsfeberen i Rom fart, og omkring år 0, hvor Roms magt var på sit højeste, blev væddeløb for alvor sat i system. Selvom hestevæddeløb aldrig bliver den mest populære sportsgren, er interessen for denne publikumsvenlige sport enormt stor verden over. Alle lande har deres egne væddeløbsbaner, og nogle er så prægtige og har sådan et ry, at alle hestesportsinteresserede bør besøge dem. Her er et par bud, hvis du skulle komme på disse kanter.

Cheltenham Racecourse, Gloucestershire, England

Cheltenham Racecourse er en af Englands mest populære væddeløbsbaner, som tusindvis af mennesker besøger, hver gang der afholdes løb. På Cheltenham Racecourse dyrkes den århundrede gamle væddeløbstradition, National Hunt Racing, hvor hest og rytter skal forcere et antal forhindringer og forsøge at komme først i mål.

Hvert år i marts afholdes Cheltenham Festival, som er en væddeløbsbegivenhed, der strækker sig over 4 dage. Her er der rig mulighed for at se de mange løb, og du kan besøge bookmakerne inden løbet og sætte penge på hestene. I løbet af de 4 dage, skifter adskillige millioner kroner ejermand, blandt de mange væddeløbsentusiaster. Omkring 65.000 mennesker siges at besøge Cheltenham Racecourse hver dag, i de 4 dage festivalen strækker sig over. Festivalen trækker flere kendte mennesker til, og bl.a. Rod Stewart med frue er set på banen. Cheltenham Festival falder sammen med Sankt Patricks dag, den 17. marts, og mange irere har gjort det til en tradition at besøge banen for at se væddeløb, samtidig med at de fejrer helligdagen.

Foto  Pixabay, by grahamlkemp

Hipodromo de la Zarzuela, Madrid, Spanien

Spanien er måske ikke det første land, man forbinder med hestevæddeløb, og mange forbinder nok mest Madrid med fodboldkampe med Real Madrid og Atletico Madrid, eller det prestigefyldte event EPT European Poker Tour, som Madrid var vært for i 2019.

På trods af det, ligger der flere store og flotte væddeløbsbaner i Spanien.

Hvis du kommer til Madrid, så er et besøg på Hipodromo de la Zarzuela bestemt et besøg værd.

Zarazuela blev oprindelig opført i 1935, men blev lukket for renovering i 1996.

Siden genåbningen har banen tiltrukket store tilskuerskarer til sine torsdags- og søndagsløb. Banen har fremragende faciliteter som inkluderer et hotel, mulighed for børnepasning og store flotte haveanlæg.

Som hestesportsinteresseret i Madrid har du også mulighed for at opleve ”Madrid Horse Week” der afholdes i slutningen af november, og som byder på hesteopvisninger af enhver art.

Meydan Racecourse, Dubai, De Forenede Arabiske Emirater

På Meydan Racecourse afholdes Dubai World Cup, som går under navnet “det største galopløb i verden”.

I 2018 blev der uddelt præmiesummer på 200 mio. kroner, så det er ikke småpenge, der tales om. Banen åbnede i 1986 og hed oprindelig Nad Al Sheba Racecourse, men efter en større renovering genåbnede banen i 2010 under det nye navn.

Som meget andet i Dubai er Meydan Racecourse storslået indrettet, og anlægget indeholder bl.a. et museum for hestevæddeløb, et galleri, flere restauranter, et 5 stjernet hotel og en golfbane med 9 huller.

Der er plads til 60.000 tilskuere, og hele området er mere end 6 km² stort. På grund af størrelsen og for at gøre komplekset mere overskueligt, har man opdelt det i 4 mindre områder.

Det samlede område kaldes Meydan City. Når der ikke er væddeløb, bruges anlægget til konferencecenter, og derudover har Meydan Racecourse været brugt under optagelserne til filmen Star Trek Beyond.

Pixabay, by annca

Der findes flere andre væddeløbsbaner, der er et besøg værd

Der findes mange flere væddeløbsbaner rundt om i verden, som er et besøg værd, så de tre, der bliver nævnt her, skal kun tages som inspiration.

Hvis du ikke får mulighed for at rejse til England, Spanien eller Dubai, så kan du opleve den samme stemning på vores egne baner i Danmark.

Det er næsten lige meget, hvor i landet man bor – der er nemlig sjældent langt til den nærmeste væddeløbsbane. Hvis du ikke allerede har været på en af de danske baner, kan det anbefales at arrangere et besøg.