Fire svenske spillere vandt hver 3.7 millioner kroner i onsdagens V86-spil, mens danske spillere måtte nøjes med mindre præmier.

Da Mr Southwind med Kim Eriksson kunne vinde sidste afdeling i V86-spillet på Solvalla, forsvandt muligheden for 12 systemer for at opnå førstepræmien i spillet.
Efter 7. afdeling levede nemlig 16 systemer.
Fire systemer – alle spillet i Sverige – havde afkrydset Mr Southwind, der var spillet pÃ¥ 17%, og gevinsten for 8 rigtige blev 3.684.094 kroner.
To danske V86-systemer lugtede til den store gevinst, men måtte tage til takke med hhv. 50.852 kroner og 47.620 kroner for hver at have 4 rækker med 7 rigtige samt hhv. 68 og 60 rækker med 6 rigtige.
De to danske systemer var spillet hos Derby25.