TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V86-gevinster på 9.6 millioner kroner

af | Nyheder

Der fandtes kun to systemer med de 8 rigtige numre i onsdagens V86-spil, og indehaverne kunne vinde hhv. 10 og 11 millioner kroner.

Tour Eiffel med Peter Ingves vandt en sikker sejr.

En af V86-spillets overraskende vindere var Morten Melins Tour Eiffel med Peter Ingves, der sejrede i 3. afdeling til odds 8,67 og afkrydset på 9%.

Det bragte værdien fra 138 kroner og op til 1.025 kroner.

Men der skulle komme endnu større overraskelser!

De tre sidste afdelinger vandtes af Jaguar Dream til odds 26,61 (5%), af Victory Lee til odds 15,16 (5%), og så blev der sat trumf på i 8. afdeling, hvor vinderhullets Celinn Palema med Jorma Kontio fik angrebsplads og smuttede forbi førende Lord Horse til sejr. Celinn Palema gav odds 63,34 og var blot afkrydset på 1%.

Inden 8. afdeling var værdien 632.176 kroner, og med Lord Horse i spidsen havde mange udsigt til en god gevinst.

Med Lord Horse som vinder ville udbetalingen for 8 rigtige nemlig blive 831.758 kroner.

Celinn Palema når forbi Lord Horse og så er milliongevinsterne er realitet.,

Og længe så det da også ud til at Lord Horse med Petter Karlsson skulle vinde, men Celinn Palema nåede forbi og så var de store milliongevinster en realitet.

Begge vindende systemer havde kostet over 2.000 SEK – altså mere end 1.500 kroner. Det ene system var spillet i Skåne og vandt 11.021.541 kr., mens det andet system var spillet i Norge og vandt 10.075.489 kr.

8 rigtige gav 9.598.221 kr., 7 rigtige 23.707 kr. og 6 rigtige 1.124 kr.