TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V86: Dansk favorit i 3. afdeling

af | 6. nov 2024 | Nyheder

Falster-træneren Henrik Thomsen sender to heste til start på Jägersro i aften – en af dem er favorit til at vinde V86-3.

Billie Eilish – her med Jörgen Sjunnesson – er favorit i V86-3.
Foto Danny Stenbæk

Det er 1 Billie Eilish, som Birger Jørgensen skal køre, der er spilfavorit i V86-3 – pt afkrydset på 29%.

I samme løb starter også Axel Jacobsen-trænede Giana Håleryd med Christian Nissen – parret tillægges ikke den store chance – spillet på 1%.

Næstfavorit er den danske 3-åring, Kreadlys Lew med Joakim Løvgren – spillet på 26%.

En anden god dansk V86-chance er 4 Ibiza Garbo med Ken Ecce, der starter i 4.- afdeling og er næstfavorit på 26%.

Henrik Thomsen sender også Kazio med Birger Jørgensen til start på Jägersro i aften.

KTAS-hesten Kazio med Birger Jørgensen er til start i 2. løb med 40 meters tillæg – med 20 m tillæg starter Kronprinsesse M med Ken Ecce.

Det er også i aften, der køres indledende afdelinger til det svenske Opdrætningsløb på såvel Jägersro som på Solvalla, og begge steder er der danskejede 2-åringer til start.

På Jägersro er Costa Stables Wise Guy (Face Time Bourbon), der trænes af Per Nordström og som får Birger Jørgensen til start, storfavorit i 3. løb, og i 5. løb starter Rene Mathiesens Iamthesun (Maharajah) med Ken Ecce.

Panamera Racings Sassy but Classy, der trænes af Tomas Malmqvist og skal køres af Erik Adielsson, starter på Solvalla i 2. løb – og også den er blandt favoriterne.

På Bet25 er der tips og hente til V86-spillet i et svenske video-magasin – klik her