TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V75-spil gav omsætningsrekord

af | Nyheder

Med V75-spillet som booster blev der sat omsætningsrekord på en derbydag med 29.879.074 kroner – den samlede danske omsætning i Derbyweekenden steg også.

Årets Derbyweekend fik et flot forløb – sportsligt og omsætningsmæssigt.

At omsætningen på derbydagen skulle nå nye højder var forventeligt, idet der for første gang var V75-spil i ATG-regi, og her blev der alene omsat for 18.758.662 SEK (14.649.482 DKK) – og det var en omsætning, der lå over det ATG havde kalkuleret med for denne spilleform alene.

Totalt blev omsætningen på Derbydagen 29.879.074 kroner, hvoraf de 3.957.714 kroner var spillet på banen. Det var dog en nedgang på omkring 60.000 kroner i forhold til i fjor.

Både fredag og lørdag var såvel total- som baneomsætning i plus, og samlet set steg baneomsætningen med omkring 180.000 kroner, mens totalomsætningen for Derbyweekenden steg med 20,3 mio. kroner.

Den samlede omsætning i derbyweekenden – udelukkende med dansk spil – steg med 6.8% i forhold til i fjor.

Baneomsætningen på de tre dage fordelte sig således:

Fredag: 584.800 kr.

Lørdag: 2.261.585 kr.

Søndag: 3.957.714 kr.

Det giver en samlet baneomsætning på 6.804.099 kroner.

Det er dog under den samlede baneomsætning fra f.eks. 2010, hvor den var på 7.628.622 kroner!

Top de Luxe med Thomas Uhrberg nedkæmper indvendige Awesome Deal med Flemming Jensen og vinder V75-1. Foto Kim Gudmand

I V75-spillet blev gevinsten for 7 rigtige 55.318 kroner.

Allerede i 1. afdeling mistede mange spillere muligheden for 7 rigtige da Top de Luxe med Thomas Uhrberg kort før mål fangede favoritten Awesone Deal med Flemming Jensen og sejrede til odds 15.26.

I V75-spillet var Top de Luxe blot afkrydset på 3% af kuponerne.