TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V75-sejr til Machiavelli!

af | Nyheder

Efter flere fine placeringer fik Kent Friborg-trænede Machiavelli “endelig” sin første V75-sejr.

André Eklundh har kørt Machiavelli i Flight Dream-sønnens to første starter i V75 og Halmstad-træneren var også hyret til dagens opgave, som han løste til UG.

Foto: MVA FOTO

Machiavelli har hurtigst afsted fra start, men ud af første sving overlod André Eklunhd føringen til Porthos Face med Åke Lindblom.

Første 500 meter efter 1.14,4 og kilometeren efter 1.13,4.

Det hele løste sig perfekt for Machiavelli, der blev trukket ud til angreb midt i sidste sving og ind på opløbet gik den 5-årige hingst frem til forholdsvis sikker sejr i tiden 1.12,2/2140 meter – ensbetydende med ny svensk rekord for 5-årige hingste/vallakker; en forbedring på 2/10 sekund af Dominators rekord fra 2015.

Machiavelli – der er opdrættet og ejet af svenske Sickan Brøms – fik 125.000 SEK for sejren og har nu tjent 198.000 SEK i år.